Interview med BDO Danmark
EN VIGTIG SAMLINGSKRAFT
BDO er et af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder med mere end 1550 medarbejdere fordelt på 33 kontorer rundt i hele landet. I 2024 flyttede BDO i et nyopført erhvervsdomicil i Aarhus, Bjælkehuset, som skal huse de 280 medarbejdere, der før sad på fem forskellige lokationer i Aarhus. Flytningen blev starten på at samle alle medarbejdere i Aarhus under ét tag, og skabte en endnu større samlingskraft i organisationen.
Foto: ARDESS
Morten Trap Olesen (tv.) og Rikke Arndt Landgren (mf.) og Peter Berg Hansen (th.)
GENNEM TRE ÅR har ARDESS haft et tæt samarbejde med BDO-teamet; deres indsigt og engagement har været uvurderligt gennem hele processen.
DA TEAMET I BDO DANMARK BLEV NEDSAT I 2021 blev det hurtigt besluttet, at hele denne proces med indflytning og spaceplanning af de 6100 kvadratmeter i det nye domicil, skulle de ikke stå alene med. Teamet, som består af CFO, Peter Berg Hansen, Senior Partner, Morten Trap Olesen og Manager, Rikke Arndt Landgren har arbejdet tæt sammen med ARDESS i de seneste to år, som projektet har varet.
“Vi havde ikke overvejet, hvor vild en proces, det ville blive”, siger Morten Trap Olesen. “Vi havde tænkt, at vi ‘bare’ skulle have et nyt domicil, og så flytter vi ‘bare’ ind i det. Men pludselig fandt vi ud, at der er virkelig meget, vi skulle tage stilling til.”
Peter Berg Hansen supplerer, “Der er ting, som jeg aldrig nogensinde havde forestillet mig, jeg skulle tage stilling til. Og ved at vi har haft ARDESS med, så har vi rent faktisk haft mulighed for at få indflydelse på alle detaljerne. Ellers havde bygherren gjort sit, og så havde vi sagt ‘nå, det er nok fint nok’. Og således var vi flyttet ind i et hus. Nu har vi flyttet ind i vores hus.”
For at sikre at hver afdeling blev hørt og arbejdsprocesserne blev tilgodeset, har ARDESS kortlagt relationerne mellem afdelingerne.
“ARDESS har haft møder med hver enkel afdeling. Samtidig har de hjulpet os med at sikre, at der er et fælles udtryk for hele huset, så hver afdeling ikke bliver sin egen. Dette forgrener sig også ud i at sikre økonomien omkring projektet”, siger Peter Berg Hansen. “Om tre eller fem år ved vi, at vi kommer til at flytte rundt i afdelingerne, hvilket gør, at den nuværende indretning ligeledes skal være fleksibel.”
I ARDESS BETRAGTER VI INDRETNING som et strategisk værktøj til at forbedre og optimere arbejdspladsens effektivitet og trivsel.
Vi kortlægger relationer og skaber fleksible arbejdsområder, der kan tilpasses forskellige behov og arbejdsprocesser, såsom møderum, kollaborative arbejdsstationer og individuelle arbejdspladser.
EN FAGLIG BALLAST I RYGGEN. Morten Trap Olesen har oplevet, at dét at have et rådgivende organ gennem hele projektet har gjort den interne proces mere gnidningsfri.
“Vi har faktisk ikke haft modstand i organisationen. Betydeligt mindre end jeg havde regnet med. Forskellen er, at der kommer nogle udefra, der ikke laver andet og siger, at det her giver mening, kontra at vi sagde, at det synes vi. Så derfor har vi haft konceptet på plads, og så er der lavet nogle nuancer og tilpasninger for de enkelte afdelinger ud fra deres ønsker.”
Det mest essentielle for et succesfyldt samarbejde er ikke kun vægtet i den faglige ekspertise, men også dén fleksibilitet en lejerrådgiver skal udvise.
“ARDESS har gennem hele processen været tilgængelig, og vi har en dialog om tingene. Tingene har kørt i en hurtig proces. Det var dét, vi vægtede højt, da vi skulle finde nogle, vi kunne arbejde tæt sammen med”, fortæller Morten Trap Olesen. “Undervejs har vi flyttet afdelinger mellem etagerne, og generelt flyttet rundt. Vi har ændret indretning på etagerne fordi vi blev opmærksomme på, at vi hellere ville have tekøkken i fællesarealerne. Og det er både gået godt og hurtigt med at få implementeret disse ændringer.”
FOKUS PÅ DE SMÅ ARBEJDSLOMMER i en stor organisation. I BDO’s nye hovedkvarter har vi med tekstiler, belysning og farvedesign skabt rum, der fremmer den ro, fleksibilitet og fokusering, som er helt essentielt for et arbejdsmiljø.
EN ØKONOMISK SPARRINGSPARTNER. Som en del af totalrådgivningen, har ARDESS bistået med den økonomiske del af processen, såsom kontrakthåndtering med underleverandører samt sikre at projektet har fundet et passende leje inden for de givne økonomiske rammer.
“ARDESS har givet os en god økonomisk rådgivning omkring hele projektet. Jeg mener, at de har været gode til at gøre os opmærksomme på, hvorledes nogle løsninger har været over budget. Generelt har vi været meget tilfredse med samarbejdet.”, fortæller Peter Berg Hansen.
Morten Trap Olesen supplerer: “Og så er det hensigtsmæssigt at have sine egne rådgivere. For når vi sidder med entreprenøren, så har de deres arkitekter og deres dagsordning. Er det denne dør, vi skal have i forhold til kvalitet? Eller skal vi have ekstra tykkelse på alle gipsvægge? For der er bare mange valg at tage. Og der ved vi udmærket, at hvis vi spørger bygherre, så har de jo én interesse. Derfor har vi følt os i gode hænder med ARDESS som rådgivende part”.
ANSVARET FOR AT MINDSKE SPILD. I møbelindustrien, hvor skind indgår i produktionen, opleves en spildprocent på helt op til 40 procent per skind. Små divergenser på skindet anses som fejl og bliver valgt fra til videre brug. Resterne af selvsamme stykke skind fra produktionen ved Søren Lund Møbler brugt til møblerne i receptions- og loungeområde, er derfor blevet anvendt til logo-skiltning, placeret rundt om i det 7000 m2 store domicil.
BDO’s HOVEDDOMICIL er i Aarhus C’s nye bæredygtige bydel, hvor Bjælkehuset stod færdigt i 2024. PensionDanmark ejer bygningen.
SAMLINGSKRAFTEN I DE NYE RAMMER.
“Vi glæder os til at se, at medarbejderne er stolte af at vise huset frem. Af deres arbejdsplads. Og at vi får bedre mulighed for at arbejde på tværs og blive endnu bedre teamorienteret grundet de nye omgivelser”, fortæller Morten og fortsætter:
“Du kan simpelthen ikke finde et revisionsfirma i Aarhus, der har så fede rammer. Og har gjort de ting, som vi har.”