Hent boligreportagen som pdf.
Bo Bedre // 2025
ARKITEKTENS LEG
MED LYS OG SKYGGE
En drøm om ro, minimalisme, træ og rå beton var afsættet for en præcist orkestreret villa i Risskov. Her mødes lyset og villaens fire forskudte niveauer omkring en skulpturel trappe.
Af Lene Lykke hovmand // Foto: Andreas Mikkel Hansen
TRAPPEN I DOUGLASGRAN er husets arkitektoniske omdrejningspunkt og binder tre af husets fire niveauer sammen. De har ekstra bredde bl.a. for at invitere til, at man går op til terrassen i køkken-alrummet. Der er valgt skydedøre til huset for at holde udtrykket så enkelt som muligt.
LIGE HVOR EN STILLE VILLAVEJ BEGYNDER AT KURVE ligger den hvide villa og passer godt ind i den rolige atmosfære med sine materialer og enkle linjer. Alligevel har den tit den effekt, at forbipasserende stopper op og kigger nysgerrigt; måske i retning af facadens få, men præcise åbninger. Mod vejen er grunden smal, og det er først, når man står lige ud foran huset, at man kan se indgangen, der er som en kile er skåret skråt ind i facaden. Idéen har været at give huset et roligt, men skarpt udtryk - på afstand virker det tilknappet, men når man ankommer, tager det imod, fortæller Sebastian Schroers fra tegnestuen ARDESS, der er arkitekten bag. Ejernes ønske var at få et minimalistisk hus, som skulle have karakter uden at larme.
Indenfor bliver man mødt af villaens arkitektoniske midtpunkt, en skulpturel trappe i lys douglasgran, der står som en blød kontrast til den rå beton. På grund af trappens form og tragten af lys omkring den, søger blikket automatisk op imod næste plan med køkken-alrum og stue. Derfra fortsætter trappen endnu et niveau op til en østvendt tagterrasse. Her, nærmest, bor familien en god del af året, fortæller Pia Munk, sin bor i huset med sin mand og deres to drenge på 17 og 20 år.
- Terrasserne er noget af det, som vi er rigtig glade for ved huset. Jeg havde slet ikke forventet, at vi ville bruge tagterrassen så meget, men her er sol til ud på aftenen, og om sommeren kan man høre strandlivet. Lysindfaldet i huset er noget af det, vi sætter stor pris på. Vi taler tit om, hvor skønt det er, tilføjer hun.
RUMMETS ENKLE LINJER får lov at tale deres tydelige sprog i køkkenet, hvor bagvæggen er helt fri for hylder og skabe. Køkkenet er udført i sortbejdset eg og linoleum med bordplade i glødestål. Lågerne på køkkenøen går helt ned til gulvet, og gardinophænget er skjult.
TERRASSEN, SOM LIGGER I FORLÆNGELSE AF KØKKEN-ALRUMMET, har fået en stor overdækning for at opbløde overgangen mellem inde og ude, og den betyder, at uderummet bliver brugt hele året rundt.
PIA MUNK VAR FRA STARTEN forelsket i den rå beton og det mere forfinede træ. Det særlige minimalistiske udtryk, som samspillet mellem træ og beton giver, blev afsættet for hendes og familiens hus. Værket på væggen er af Mamma Andersson.
LYSET HAR ARKITEKTEN arbejdet med i samspil med indkig i rum, udkig ad vinduer og med rummenes placering i forhold til hinanden. Her spiller den centrale trappe igen en vigtig rolle, forklarer arkitekten.
- En trappe, der formidler niveauer, er for os altid en mulighed for at skabe noget unikt rumligt. Den skal ikke bare være en hønsestige, der går fra A til B, så hvordan gør man den til et spændende arkitektonisk greb?
I dette tilfælde var trappen et middel til at få boligen op i højden, så familien fik mere udsigt, og så skabe et møde med lyset fra alle sider af boligen i det høje rum. Også i køkkenet er lysindfaldet bemærkelsesværdigt, når det fx indrammer den lille siddeniche i forlængelse af køkkenbordet. De rene linjer og flader får dagslyset til at fremhæve detaljerne i materialerne træ, beton og lyse farver, fortæller Pia Munk. Hun fortsætter:
- Det er en lang proces at få opført villaen, hvor vi undervejs fulgte med i magasiner, på Pinterest og Instagram samt i andre arkitektur-referencer. Derfor kan man godt blive udfordret og tænke: Har vi truffet de rigtige valg? Hvis man interesseret sig for interiør og materialer, som jeg gør, så ser man mange spændende ting, men Sebastian har været god til at bevare retningen og holde fast i vores tidløse valg, som jeg ved, jeg vil have lyst til at på i lang tid.
I STUEN ER SOFAERNE placeret i et roligt hjørne med højt placerede vinduer. Placeringen og størrelsen af vinduerne tager højde for indkig og udsyn, samt for at rummet ikke bliver for varmt. Derudover har arkitekten lagt vægt på, at stuen skal være nem at møblere, hvillket store vinduespartier kan stå i vejen for. Det sort-hvide maleri over sofaen er af Carsten Beck, og det lyserøde værk er af Line Busch.
DER ER INGEN VINDUESKARME i stuen, men til gengæld en indbygget, lav afsats langs væggen, som danner ramme om et enkelt stilleben og to litografier af henholdsvis Eddie Martines og Cathrine Raben Davidsen. OVER HOVEDDØREN fortsætter glasset hele vejen til taget og skaber en vertikal passage for lyset og udsigten.
I BADEVÆRELSET er vægge og gulve beklædt med kalksten, og det formstøbte vaskemodul i materialet Corian. Der er to brusere i brusenichen, men de får konkurrence fra udebruseren på terrassen lige udenfor.
SOVEVÆRELSET LIGGER UFORSTYRRET og er indrettet helt enkelt. Gulvet er af beton med synlige sten, og langs hele bagvæggen er der indbyggede skabe med låger i træ fra gulv til loft.
UDEBRUSEREN BLIVER BRUGT dagligt hele året rundt. Der er udgang til den og den nedsænkede terrasse med stort udhæng fra forældrebadeværelset i nederste plan.
FRA TERRASSEN I FØRSTESALSHØJDE kan man høre strandlivet, der udspiller sig få hundrede meter fra huset. Her er der valgt glasværn for udsigtens skyld og for i så begrænset omfang som muligt at forstyrre husets enkle facade. På gulvet er der lagt egetræ, som matcher havemøblerne.