Hent boligreportagen som pdf.

Børsen // 2025

BRUGTE FIRE ÅR PÅ GRUNDEN
INDEN DE BYGGEDE VILLAEN

Helle og Kristian Reinevald lærte deres byggegrund at kende gennem fire år, før de byggede den arkitekttegnede villa ned til Sunds Sø. På den måde lærte de solens gang, vindretningerne og de gamle egetræer at kende, så deres nye hus er placeret perfekt i forhold til naturen.

Af Christina Langpap // Foto: ARDESS

TRAPPEN I DOUGLASGRAN er husets arkitektoniske omdrejningspunkt og binder tre af husets fire niveauer sammen. De har ekstra bredde bl.a. for at invitere til, at man går op til terrassen i køkken-alrummet. Der er valgt skydedøre til huset for at holde udtrykket så enkelt som muligt.

HELLE OG KRISTIAN REINEVALD BOEDE GODT i deres 150 kvadratmeter store rødstensvilla i et traditionelt parcelhuskvarter i Sunds - men de drømte om at bygge nyt. Så da en eftertragtet grund med mulighed for helårsstatus ved Sunds Sø pludselig kom til salg, vidste de, at de skulle slå til med det samme.

- Rigtig mange grunde ved Sunds Sø er 15 meter i bredden, og det sætter nogle begrænsninger i udformning af huset, men denne er 25 meter i bredden, og det gav nogle helt andre muligheder. Da vi stod på grunden, havde den været til salg i fire dage og vi vidste, at vi skulle beslutte os nu, ellers ville den hurtigt blive solgt til anden side, husker Helle tilbage og tilføjer:

- Vi kommer oprindeligt fra Nordjylland, og har boet i Sunds i mange år, men vi vidste ikke, at der lå et hus her. Det var gemt fuldstændigt væk i vildtvoksende buske. Der ligger en del grunde rundt om søen, som har sommerhusstatus - men grunde med helårshusstatus kommer sjældent til salg.

På grunden lå et sommerhus fra 1946 på 60 kvadratmeter. Hurtigt bestemte parret at beholde deres tidligere hus, og brugte i stedet det gamle sommerhus som fritidsoase i fire år, inden de besluttede at tiden var inde til at rive ned og bygge deres drømmehus.

- Vi ville mærke stemningen på grunden. Så vi brugte sommerhuset, der ikke var isoleret, når vi kunne. Det var meget minimalistisk og vi lavede mad på vores grill, for der var hverken ovn eller komfur, når vi var der. Men det betød, at vi fik en hel masse information om solens vandring hen over himlen, vind og vejr og det gav inspiration til hvordan vi gerne ville have at vores nye hus skulle være. Vi satte os f.eks. altid på bagsiden af sommerhuset, fordi der var læ for vinden fra søen – og her kunne vi ikke se søen fra. Det betyder, at vores hus nu er bygget omkring en gårdhave med udsigt til søen. Det var det hele værd, at vi fik den værdifulde erfaring, ” forklarer hun

RUMMETS ENKLE LINJER får lov at tale deres tydelige sprog i køkkenet, hvor bagvæggen er helt fri for hylder og skabe. Køkkenet er udført i sortbejdset eg og linoleum med bordplade i glødestål. Lågerne på køkkenøen går helt ned til gulvet, og gardinophænget er skjult.

TERRASSEN, SOM LIGGER I FORLÆNGELSE AF KØKKEN-ALRUMMET, har fået en stor overdækning for at opbløde overgangen mellem inde og ude, og den betyder, at uderummet bliver brugt hele året rundt.
PIA MUNK VAR FRA STARTEN forelsket i den rå beton og det mere forfinede træ. Det særlige minimalistiske udtryk, som samspillet mellem træ og beton giver, blev afsættet for hendes og familiens hus. Værket på væggen er af Mamma Andersson.

LYSET HAR ARKITEKTEN arbejdet med i samspil med indkig i rum, udkig ad vinduer og med rummenes placering i forhold til hinanden. Her spiller den centrale trappe igen en vigtig rolle, forklarer arkitekten.

- En trappe, der formidler niveauer, er for os altid en mulighed for at skabe noget unikt rumligt. Den skal ikke bare være en hønsestige, der går fra A til B, så hvordan gør man den til et spændende arkitektonisk greb?

I dette tilfælde var trappen et middel til at få boligen op i højden, så familien fik mere udsigt, og så skabe et møde med lyset fra alle sider af boligen i det høje rum. Også i køkkenet er lysindfaldet bemærkelsesværdigt, når det fx indrammer den lille siddeniche i forlængelse af køkkenbordet. De rene linjer og flader får dagslyset til at fremhæve detaljerne i materialerne træ, beton og lyse farver, fortæller Pia Munk. Hun fortsætter:

- Det er en lang proces at få opført villaen, hvor vi undervejs fulgte med i magasiner, på Pinterest og Instagram samt i andre arkitektur-referencer. Derfor kan man godt blive udfordret og tænke: Har vi truffet de rigtige valg? Hvis man interesseret sig for interiør og materialer, som jeg gør, så ser man mange spændende ting, men Sebastian har været god til at bevare retningen og holde fast i vores tidløse valg, som jeg ved, jeg vil have lyst til at på i lang tid.

I STUEN ER SOFAERNE placeret i et roligt hjørne med højt placerede vinduer. Placeringen og størrelsen af vinduerne tager højde for indkig og udsyn, samt for at rummet ikke bliver for varmt. Derudover har arkitekten lagt vægt på, at stuen skal være nem at møblere, hvillket store vinduespartier kan stå i vejen for. Det sort-hvide maleri over sofaen er af Carsten Beck, og det lyserøde værk er af Line Busch.

DER ER INGEN VINDUESKARME i stuen, men til gengæld en indbygget, lav afsats langs væggen, som danner ramme om et enkelt stilleben og to litografier af henholdsvis Eddie Martines og Cathrine Raben Davidsen. OVER HOVEDDØREN fortsætter glasset hele vejen til taget og skaber en vertikal passage for lyset og udsigten.

I BADEVÆRELSET er vægge og gulve beklædt med kalksten, og det formstøbte vaskemodul i materialet Corian. Der er to brusere i brusenichen, men de får konkurrence fra udebruseren på terrassen lige udenfor.

SOVEVÆRELSET LIGGER UFORSTYRRET og er indrettet helt enkelt. Gulvet er af beton med synlige sten, og langs hele bagvæggen er der indbyggede skabe med låger i træ fra gulv til loft.

UDEBRUSEREN BLIVER BRUGT dagligt hele året rundt. Der er udgang til den og den nedsænkede terrasse med stort udhæng fra forældrebadeværelset i nederste plan.

FRA TERRASSEN I FØRSTESALSHØJDE kan man høre strandlivet, der udspiller sig få hundrede meter fra huset. Her er der valgt glasværn for udsigtens skyld og for i så begrænset omfang som muligt at forstyrre husets enkle facade. På gulvet er der lagt egetræ, som matcher havemøblerne.